Cykler du til spejder? Så vær med på Ballerup Spejdergruppes cykel hold i Ballerup Kommunes cykelkampagne "Træd til - Ballerup vs. Brandenburg".
I tre uger fra den 7. til 27. september dyster vi sammen - foreninger, borgere og virksomheder - mod vores tyske samarbejdsby Brandenburg an Der Havel om at cykle flest kilometer
Med cykeldysten sætter vi sammen fokus på bevægelse, motion, grøn transport og fællesskab Og samtidig dyster vi om fede præmier – både til gruppen og individuelt.
- Vi kan vinde præmier i forskellige kategorier* – vi uddeler 3 x 10.000 kr. til en sag i jeres forening. Det kunne være til spejderhjælpen, troppens tur til Skotland, eller en ny brændehugger. Der er også individuelle præmier, hvor vi sætter to cykler på højkant
- Vi bliver sundere, stærkere og grønnere
- Alle kan være med – det handler om kilometer og fællesskab, ikke fart eller fancy gear
Tilmeld dig her, så tilmelder vi et hold. I får så senere et link til hvor I skal registrere jeres cykelture.
Hvis du blive bidt af en gal cykelmyg, kan det også blive starten på at tage mærket "Biky" der gives for at have cyklet til alle spåejdermøder i et år - skriv I tilmeldingen hvis du er interesseret i det.
Der er flødeboller til den flok/trop/klan der cykler mest :-)