
På spejdertur
Det varierer meget hvor mange ture man tager på og hvornår man overnatter udendørs. Denne oversigt er vejledende
Mikro: 2-4 ture med 1-3 overnatninger og udendørs overnatning i perioden maj-september
Mini: 3-4 ture med 1-5 overnatninger og udendørs overnatning i perioden april-oktober
Ulve: 3-5 ture med 1-5 overnatninger og udendørs overnatning i perioden april-oktober
Junior: 3-6 ture med 1-7 overnatninger og udendørs overnatning i perioden marts-oktober
Trop/klan: 3-8 ture med 1-10 overnatninger og udendørs overnatning hele året
Når man går i 4.-10. klasse er der mulighed for at tage på ture, der er arrangeret af andre ledere end ens egne. Det kan være weekendture hvor man mødes med spejdere fra hele landet, eller på kurser i efterårsferien eller påsken. Her hjælper de daglige ledere med forberedelserne, men andre engagerede ledere tager sig af spejderne på selve arrangementet og de skal ofte selv arrangere transport med tog og bus.
Er man bekymret for hjemve - så har vi nogle gode råd i dette dokument om den første spejdertur.
Vi har også en standard-pakkeliste til ture.
Dit barn skal altid være med til at pakke sin turrygsæk, så de ved, hvor tingene ligger. Fra man er juniorspejder forventes det, at man kan pakke sin taske selv. Øv gerne at pakke sovepose ud og ind inden turen, for det kan være svært. Husk at den skal proppes ind og ikke rulles – det ødelægger den. Hvis man lufter den efter brug holder den også længere. Der skal navn på ALT spejdernes tøj og ALLE deres ting, for mange har det samme og kan ikke kende egne eller kommer til at tage andres. Vi anbefaler at anskaffe sige nogle navnemærker, f.eks. disse - selv lederne bruger dem :-)